Det gamle engang så smukke
_______________________________________________________________________
Britt-Mari Augusts foretrukne motiver er gamle bygninger, faldefærdige huse, træt murværk, hvor pudset er faldet af og malingen hænger i laser. Revner, sprækker, huller, rust og manglende træværk eller hængsler på et vindue eller en port. Motiver, der alle fortæller en historie om steder og hændelser – om forfaldet og forgængeligheden.
De forfaldne bygninger betyder ikke nødvendigvis et socialt engagement, men måske snarere et romantiseret forhold til tingenes foranderlighed og påvirkningen gennem et livs brug og det forfald der følger med. Hendes motivverden giver en forestilling om den eksistens der er eller har været bag de lukkede døre og låste porte.
Billederne er meget enkle i deres udtryk, men selve opbygningen er mere kompleks end som så. Man skal igennem rigtig mange lag inden man når bunden. Den veltilrettelagte komposition giver en spændende visuel overflade, hvor man får meget foræret fra de mange underliggende lag i maleriet. Strukturen er rå og groft opbygget med sand og mange lag maling. Man kan ligefrem mærke murstenene eller murværket i billederne. Det holdes enkelt med stramme linjer uden forstyrrende detaljer. Perspektiver, rum og dybde er fint med og der er indbydende indgange ind i maleriet og ikke bare en kold og utilnærmelig overflade, der møder os som en mur. Farverne kan virke lidt tunge, men komplimentere og understøtter motivet og giver et autentisk helhedsudtryk.
Britt-Mari opsøger ikke stederne, men opdager dem. Hendes billeder er blevet til ved samspillet mellem observation, personlig oplevelse og lysets og farvens virkelighed. Den grundlæggende ide, om hvordan det skal være holder, men der skabes undervejs plads til forandring og afstikkere fra skitsens oprindelighed.
Det maleriske forfald er inspireret af, at kunne se det smukke og lyse i det afsluttende og det gamle forfaldne får på en måde nyt liv og fremstår igen med et rent inderligt udtryk når det lander i Britt-Maris fortolkning.
©Af Kirsten-Marie Hedeland, tv programvært på ”kunst for Tiden” og skribent ved Kunstavisen, maj 2015